Tirsted Kirke
Tirsted kirke er bygget af munkesten i 1200-tallet. Det er en usædvanlig høj og helstøbt kirke, idet kor, skib og tårn blev opført på samme tid. Den eneste senere tilføjelse er våbenhuset syd for kirken.
Kirken blev i 1890-92 grundigt renoveret, idet man har forsøgt at føre den tilbage til sit oprindelige udseende.
Udvendig var den cementpudset ligesom Vejleby Kirke. Det blev revet af. Man må i den forbindelse have udskiftet mange af fasadestenene.
Indvendig fjernede man loftets hvælvinger og tilbageførte det flade loft.
Væggene var pudset, ligesom koret. Disse blev frilagt, så de nu står i blank tegl.
Koret med sit unikke rektangulære middelalderrum fik malet sine kalkmaleriet op.
Denne opmaling var åbenbart for meget for nationalmueet, idet man 100 år senere gik i gang med at trække denne opmaling af. Disse billeder hænger nu på store plader oppe ved dobbeltarkaden, hvor man kan se dem.
De nuværende kalkmalerier er kun forsigtigt trukket op, og gengiver ikke de oprindelige farver.
Puds og malerier er meget skrøbelige pga. saltindtrængning. Under restaureringen oplevede man, at en af friserne simpelthen en nat var faldet ned. Graveren fejeden den op og gav sine høns den.
Tårnet tales der en del om. I min tid, og måske også nu, gik historien, at svenskerne ude fra Rødbyfjorden, havde skudt det øverste af tårnet af. Holdningen er nu, selv om der er ildsværtet tagtømmer, at tårnet altid har haft den udførelse, hvilket jo skyldes, at det er rektangulært. Lige så bredt som skibet, men smallere i dybden.
Svenskehistorien kædes skkert sammen med ødelæggelsen af Vejleby. Svenskerne har ganske givet været i fjorden.
Jeg blev døbt i kirken, ligesom jeg også kom her under konfirmationsforberedelsen, selv om jeg blev konfirmeret i Vejleby Kirke. Jeg husker tydeligt de "gamle" kalkmalerier, som nu hænger oppe i tårnsektionen.
Links:
nordenskirker.dk med billedserie fra det indre af kirken.
danmarks-kirker.dk Biledserie fra kirken.
Natmus.dk med kirkens historie.
2 Træskulpturer Kunstrute på Lolland
Enkelte kalkmalerier
tirsted.dk sognets hjemmeside